Dansetid - dans og bevægelse i skolen | Baggrund
2641
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-2641,ajax_fade,page_not_loaded,qode-page-loading-effect-enabled,,footer_responsive_adv,qode-theme-ver-13.1.1,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-5.4.4,vc_responsive
 

Baggrund

Dansetid.dk er udviklet på baggrund af mange års erfaring med danse projekter i skolen og på de videregående uddannelser.

Ud over det åbenlyse, at børn, unge og voksne i dans bruger deres krop og dermed træner muskler, koordination og kropskendskab, er der mindre målbare perspektiver i dansen, som er vigtige på vejen mod højere livskvalitet.

I rapporten ”Dans i skolen. Dansens æstetisk-demokratiske dannelsespotentiale”[1] er der sat ord på nogle af disse perspektiver.

Kropslig kommunikation er ét af dem. I dans kommunikeres der ganske meget gennem kroppen, hvilket åbner for et sanseligt erkendelsespotentiale om sig selv og andre.

Et andet perspektiv, som fremhæves i rapporten er, at børn i processen med at danse og udtrykke sig kan eksperimentere med forskellige kropslige identiteter. Det giver dem væsentlige muligheder for at arbejde med deres identitetsdannelse på en aktiv og mangfoldig måde.

Dans egner sig altså godt som et bud på mere fysisk aktivitet i børn og unges hverdag, fordi den er inkluderende og giver plads til individuel fortolkning og improvisation. Dans giver et alsidigt bevægelsessprog. Dansen taler til individet i et fællesskab, som opfordrer til demokratiske processer.

 

Dansetid.dk kan blive en spydspids i forhold til at etablere andre dansetiltag i  institutioner, skoler og kommuner. Vi håber således at der gennem Dansetid.dk kan vækkes interesse for kortere og længere forløb med dans, kompetenceudvikling eller danseforestillinger til børn og unge.

I evalueringer af brugen af dansefilmene, fortæller pædagoger og lærere os, at vi er på rette spor med disse minidansefilm. De gennemgående overskrifter er, at børnene med dansen får klaret hjernen, bliver gladere og friskere, og får bedre energi. Næsten alle påpeger, at dansen på det sociale område fungerer som en fælles oplevelse. Og ikke mindst er pædagoger og lærere begejstrede for formen, som for dem er meget enkel at gå til.

Nedenfor nogle af de kommentarer, lærere og pædagoger gav os efterfølgende:

I begge fjerde klasser blev der grinet sammen, da vi udførte dansen og flere børn gav udtryk for at dans giver glæde.

Det er helt sikkert en god vej frem. I min klasse er der overvægt af drenge, de bliver hurtigere ukoncentrerede end pigerne og dansen gav dem grin, bevægelse og frirum.

Børnene kunne efter denne ”test-dans” hurtigt finde tilbage til deres igangværende arbejde og fik arbejdet konstruktivt, hvilket også opmuntrer til at prøve at putte flere lignende breaks ind i undervisningen.

En super god og sjov måde at få bevægelse ind i undervisningen på.

Eleverne nød det meget! Jeg glæder mig bare til flere idéer!

”På faste steder i musikken lavede alle en lille improvisation, hvor de bevægede sig rundt mellem hinanden. Det syntes alle var en god måde lige at se hinanden i øjnene, og det fungerede som en reminder om at det var en fællesdans.”

Det er Dansetid.dk´s ønske at udvikle inspirationsmateriale for bevægelsesområdet dans og herigennem skabe et solidt afsæt for at udvikle nye og spændende partnerskaber med både skoleverdenen og pædagogverdenen.

Som en forlængelse heraf ønsker vi, at portalen www.dansetid.dk bliver et inspirerende og fagligt respekteret mødested, når det handler om at formidle dans som bevægelses- og udtryksform til børn og unge.

[1] Jensen, J-O. (2011): Dans i Skolen. Dansens æstetisk-demokratiske dannelsespotentiale. Aarhus Kommune, Børn og Unge.